Udgangspunktet
Martin Holm har 20 år i byggebranchen bag sig og driver i dag Byggekontoret Midtmors fra Erslev. Han tegner, rådgiver og klarer papirarbejdet med kommunen, så kundernes byggeidéer bliver til noget.
Det er ydelser, mange ikke ved, at de har brug for, før de står midt i det. Hvornår skal man søge byggetilladelse? Hvad er en færdigmelding? Siden skulle forklare det enkelt og vise, at der sidder en erfaren person bag.
Det byggede vi
En enkelt, rolig side i et tegnestue-udtryk, hvor man kan læse det hele fra top til bund:
- Ydelserne forklaret i almindeligt sprog. Byggetilladelse, tilsyn og færdigmelding, komplette tegningssæt, lovliggørelse og BBR, byggerådgivning, hjælp til at indhente og gennemgå tilbud og 3D-visualiseringer.
- Billeder af Martin ved skrivebordet og ude i råhuset, så man kan se, hvem man skal arbejde med.
- Udvalgte projekter, der viser, hvad kontoret har lavet.
- En formular, hvor man skriver direkte til kontoret med sit projekt.
Og så en lille detalje: skriver man “tegning” et sted på siden, bliver hele siden til et tegneark.
Til håndværkere og rådgivere
Er du selv i byggebranchen, kan du læse mere om hjemmesider til håndværkere. Holder du til på Mors, så se også ny hjemmeside på Mors.