Hvad skal en hjemmeside indeholde? De lovkrav, din virksomhed skal kende
Kort svar: Alle virksomheders hjemmesider skal vise firmanavn, fysisk adresse, e-mailadresse og CVR-nummer. Indsamler siden personoplysninger, fx via en kontaktformular, skal du også have en privatlivspolitik, og bruger den cookies til andet end det strengt nødvendige, skal du have samtykke først. Sælger du til forbrugere, skal priserne vises med moms. Har du en webshop, kommer der flere krav oveni.
Det lyder af meget, men det meste er en engangsopgave. Her gennemgår vi hvert punkt.
Denne artikel er en praktisk gennemgang, ikke juridisk rådgivning. Vi linker til myndighedernes egne vejledninger undervejs.
Hvilke virksomhedsoplysninger skal stå på hjemmesiden?
Det står i e-handelslovens § 7. Driver du virksomhed, skal hjemmesiden vise:
- Firmanavn
- Den fysiske adresse, hvor virksomheden holder til
- En e-mailadresse, og gerne andre måder at kontakte dig på
- CVR-nummer
Oplysningerne skal være lette at finde. De må gerne stå i bunden af alle sider eller på en kontaktside, der er linket fra forsiden.
Læg især mærke til e-mailen. Forbrugerombudsmanden har slået fast, at en kontaktformular ikke kan erstatte en e-mailadresse. Det er en af de fejl, vi oftest ser på lokale hjemmesider.
Har du et lovreguleret erhverv?
Er du fx autoriseret elinstallatør, VVS-installatør, revisor eller ejendomsmægler, skal du også oplyse din erhvervstitel, hvilke brancheorganisationer eller registre du er optaget i, og hvor man kan finde de faglige regler, der gælder for dig. Hører du under en godkendelsesordning, skal tilsynsmyndigheden også nævnes.
Det er samtidig et af de stærkeste salgsargumenter, en håndværker har. Skriv din autorisation tydeligt, gerne med nummer. Vi har samlet flere råd i hjemmeside til håndværkere.
Skal man have en privatlivspolitik på sin hjemmeside?
Ja, hvis hjemmesiden indsamler personoplysninger. Og det gør næsten alle: en kontaktformular, et nyhedsbrev, en booking eller statistik, der kan knyttes til den enkelte besøgende, tæller alle sammen.
Efter GDPR skal du fortælle de besøgende:
- Hvem du er, og hvordan de kontakter dig
- Hvilke oplysninger du indsamler, og hvorfor
- Hvor længe du gemmer dem
- Hvem du deler dem med, fx dit hostingfirma eller dit mailsystem
- Hvilke rettigheder de har, herunder retten til at klage til Datatilsynet
Link til privatlivspolitikken i bunden af alle sider og ved siden af hver formular. Den skal passe til det, siden rent faktisk gør. En kopieret skabelon, der nævner systemer, du ikke bruger, hjælper ikke meget.
Skal jeg have et cookiebanner?
Kun hvis din hjemmeside sætter cookies, der ikke er strengt nødvendige. Cookies, der får en indkøbskurv eller et login til at virke, må du gerne bruge uden samtykke. Til statistik, annoncer og sporing skal du have samtykke, før cookien sættes. Det gælder også, når cookien kommer fra Google, Meta eller et andet firma.
Har du et banner, gælder der nogle regler for, hvordan det skal se ud:
- Det skal være lige så nemt at sige nej som ja. Har du en “Accepter alle”-knap, skal der være en lige så synlig “Afvis alle”-knap.
- Ingen cookies, før brugeren har valgt. Mange bannere sætter statistikcookies i det øjeblik, siden åbner.
- Samtykket skal kunne trækkes tilbage lige så let, som det blev givet.
Myndighederne har vist, at det langt fra er alle, der gør det rigtigt. Ved et tilsyn i 2022 havde 219 ud af 326 undersøgte hjemmesider en manglende eller mangelfuld løsning. Du finder de officielle regler på Virksomhedsguiden.
Den nemmeste løsning er slet ikke at have brug for et banner. Der findes statistikværktøjer, der ikke bruger cookies og ikke sporer den enkelte besøgende. Så slipper dine besøgende for pop-uppen, og du slipper for at holde den opdateret. Vores egen hjemmeside har heller ikke et cookiebanner.
Skal priserne stå med moms?
Ja, hvis du sælger til private. Forbrugerombudsmandens retningslinjer siger, at priser over for forbrugere skal vises som den samlede pris med moms og gebyrer.
Sælger du både til private og til virksomheder, må du gerne vise prisen uden moms, men så skal prisen med moms stå samme sted og lige så tydeligt. Sælger du kun til virksomheder, må du nøjes med priser uden moms, så længe det står tydeligt.
Må jeg bruge billeder, jeg har fundet på nettet?
Nej, ikke uden tilladelse. Billeder er beskyttet af ophavsret, også selvom de ligger frit tilgængeligt på Google. Billedbureauer leder systematisk efter deres billeder på danske hjemmesider og sender en regning, når de finder dem. Den regning kan hurtigt blive på flere tusinde kroner for et enkelt billede.
Brug dine egne billeder, billeder du har købt licens til, eller gratis billedbaser, hvor licensen tillader kommerciel brug. Det samme gælder tekst: kopier ikke beskrivelser fra leverandører eller konkurrenter uden lov.
Egne billeder er i øvrigt også bedre for salget. Kunderne vil se dit værksted, dine varer og dine folk, ikke de samme stockfotos, som alle andre bruger.
Må jeg sende nyhedsbreve til mine kunder?
Kun hvis de har sagt ja. Markedsføringslovens § 10 kræver forudgående samtykke, før du sender markedsføring pr. e-mail eller sms. Et afkrydsningsfelt til nyhedsbrevet ved en kontaktformular må ikke være krydset af på forhånd, og hver mail skal have et nemt afmeldingslink.
Der er en snæver undtagelse for eksisterende kunder, der har købt noget hos dig, og som får mails om dine egne, lignende produkter. Er du i tvivl, så spørg om lov.
Hvad kræver loven af en webshop?
Sælger du online til forbrugere, gælder forbrugeraftaleloven. Forbrugerombudsmandens webshop-guide gennemgår det hele, men de vigtigste krav er:
- Handelsbetingelser, som kunden aktivt accepterer før købet, og som ikke giver kunden færre rettigheder, end loven giver.
- 14 dages fortrydelsesret, og du skal stille standardfortrydelsesformularen til rådighed.
- Den samlede pris før købet, inklusive fragt og gebyrer.
- En købsknap med de rigtige ord. Den skal tydeligt sige, at kunden forpligter sig til at betale, fx “Køb med betalingspligt” eller “Ordre med betalingsforpligtelse”. Står der bare “Fortsæt” eller “Bestil”, er det ikke godt nok.
- Oplysning om, hvor kunden kan klage, fx Forbrugerklagenævnet via Nævnenes Hus.
Har du stadig et link til EU’s klageportal? Tidligere skulle webshops linke til EU’s online klageportal (ODR). Den lukkede 20. juli 2025, og kravet er væk. Mange webshops har stadig linket i deres handelsbetingelser, og det bør fjernes, fordi det nu peger på en tjeneste, der ikke findes.
Vil du vide mere om at starte en webshop, så læs vores guide til webshops eller hjemmeside til butikker.
Gælder tilgængelighedsloven for min hjemmeside?
Siden 28. juni 2025 har den nye tilgængelighedslov stillet krav til private virksomheder, der sælger til forbrugere online. Det gælder hele hjemmesiden, ikke kun kurven. Siden skal kunne bruges af folk, der fx bruger skærmlæser, ikke kan bruge en mus, eller ser dårligt.
Men mikrovirksomheder er undtaget. Har du under 10 ansatte og en årsomsætning eller balance på højst 2 millioner euro, gælder kravene ikke for dine tjenester. Det dækker langt de fleste små virksomheder i lokalområdet.
Kort sagt:
- Webshop og 10 ansatte eller flere (eller over 2 mio. euro): Loven gælder for dig.
- Mikrovirksomhed: Loven gælder ikke for dig.
- Hjemmeside uden onlinesalg: Loven gælder som udgangspunkt ikke.
- Offentlige myndigheder og institutioner: Her gælder en anden lov, webtilgængelighedsloven, med sine egne krav.
Selvom loven ikke gælder for dig, er det en god idé at bygge tilgængeligt alligevel. Tydelige kontraster, læsbar tekst, billedtekster til skærmlæsere og en side, der kan bruges med tastaturet, gør siden bedre for alle. Det er de samme ting, Google og AI-modellerne har lettere ved at læse. Og vokser virksomheden, er du allerede klar.
Hvad bør en hjemmeside indeholde ud over lovkravene?
Lovkravene holder dig ude af problemer. Men det er det her, der giver dig kunder:
- Hvad du laver, og hvor. Skriv det i første afsnit på forsiden, og nævn byerne helt konkret. “Tømrer i Nykøbing Mors, vi arbejder på hele Mors og i Thy” siger mere end “Vi dækker hele området”.
- Telefonnummer og åbningstider. Mange lokale kunder vil hellere ringe end skrive.
- Ens oplysninger alle steder. Navn, adresse og telefonnummer skal være det samme på hjemmesiden, i din Google Virksomhedsprofil og på Krak. Uens oplysninger gør både Google og ChatGPT i tvivl om, hvem du er. Læs mere i vores guide til lokal SEO og AI-synlighed.
- Rigtige billeder og rigtige anmeldelser. Dit eget værksted, dine egne varer, dine egne kunder.
- Et tydeligt næste skridt. Ring, skriv, book eller kom forbi. Én ting ad gangen.
- At du selv ejer dit domæne. Står domænet i webbureauets navn, kan du få svært ved at skifte leverandør senere. Tjek, at det er registreret i dit eget navn eller CVR-nummer.
- En side, der er hurtig og virker på mobilen. De fleste besøgende kommer fra en telefon. Læs mere i hvorfor en hurtig hjemmeside betyder noget.
Ofte stillede spørgsmål om lovkrav til hjemmesider
Skal CVR-nummeret stå på hjemmesiden?
Ja. Efter e-handelslovens § 7 skal en virksomheds hjemmeside vise firmanavn, fysisk adresse, e-mailadresse og CVR-nummer. Oplysningerne skal være lette at finde, fx i bunden af alle sider eller på en kontaktside, der er linket fra forsiden.
Er en kontaktformular nok, eller skal jeg vise min e-mail?
Du skal vise en e-mailadresse. Forbrugerombudsmanden har slået fast, at en kontaktformular ikke kan erstatte e-mailadressen. Du må gerne have en formular også.
Skal jeg have et cookiebanner?
Kun hvis din hjemmeside bruger cookies, der ikke er strengt nødvendige, fx til statistik eller annoncer. Så skal du have samtykke, før cookien sættes, og det skal være lige så let at afvise som at acceptere. Bruger du statistik uden cookies, kan du undgå banneret helt.
Gælder tilgængelighedsloven for små virksomheder?
Ikke for mikrovirksomheder. Har du under 10 ansatte og en årsomsætning eller balance på højst 2 millioner euro, er du undtaget. Loven gælder især webshops og andre, der sælger til forbrugere online.
Skal min webshop stadig linke til EU's klageportal?
Nej. EU's online klageportal (ODR) lukkede 20. juli 2025, og kravet om at linke til den er bortfaldet. Har du stadig linket i dine handelsbetingelser, bør du fjerne det. Du skal fortsat oplyse, hvor kunden kan klage, fx Forbrugerklagenævnet.
Hvad sker der, hvis min hjemmeside ikke overholder reglerne?
Som regel starter det med en henvendelse fra en myndighed, der beder dig rette fejlen. Men overtrædelser kan i sidste ende give bøder, og ulovligt brugte billeder kan koste dyrt i erstatning. Det er billigere at få det på plads fra start.
Sådan hjælper vi dig
Når vi bygger en hjemmeside, er lovkravene en del af opgaven, ikke et tilkøb. Virksomhedsoplysninger, privatlivspolitik og tilgængelighed er på plads fra første dag, og vi vælger løsninger uden cookies, hvor vi kan, så du som regel slipper for banneret. Har du en webshop, sætter vi handelsbetingelser, fortrydelsesret og købsknap rigtigt op.
Har du allerede en hjemmeside, kan vi gennemgå den for dig og give dig en liste over, hvad der mangler. Og med en serviceaftale holder vi øje med den, når reglerne ændrer sig.
Er din hjemmeside på plads?
Vi gennemgår din hjemmeside gratis og fortæller dig, hvad der mangler. Ingen binding, ingen juridisk jargon.
Få et gratis tjek